Vegaens data
Længde: 8,25 m.
Bredde: 2,46 m.
Dybde: 1,17 m.
Vægt 2,3 ton.
Kølvægt: 915 kg.
Storsejl: 14,8 m2.
Fok: 13,5 m2.
Genua: 19,7 m2.
Spiler: 47 m2
Lys-tal: 1,0
Konstruktør: Per Brohäll
Konstruktionsår: 1966
Vegaen
er tegnet af svenskeren Per Brohäll. Den blev den første masseproducerede glasfiberbåd og den banede vej for storhedstid i svensk bådindustri. Mellem 1966 og 1980 byggedes næsten 3400 Vegaer.
Udover at Vegaen var en af de første serieproducerede glasfiberbåde, var den også den første som havde en regulær indenbordsmotor som standardudstyr. Pludselig havde skipperen et alternativ til at krydse. Dette kombineret med god plads i ruffet, hvor 3 børn eller to voksne kunne sove i forpiket, lokkede nye kategorier af sejlere til.
Vegaen bliver i folkemunde også kaldt en “svensk pølsevogn”, men det handler måske lidt om misundelse. Der er vist ikke mange bådtyper fra den tid, der kan prale af stadigvæk, at have så mange både i søen.
Læs mere på Vega klubbens hjemmeside….